To identiteter, én helhed

Virksomhed

Rønde Højskole & Efterskole

Min rolle

Designansvarlig

Hvordan kan man skabe to separate identiter, der samtidig harmonerer?

Rønde Høj- og Efterskole stillede en spændende opgave – at udvikle to unikke identiteter – én for højskolen og én for efterskolen. Selvom de to skoler har forskellige elevgrupper og dermed målgrupper, skulle identiteterne både kunne bruges i fællesskab og samtidig adskille sig med hver deres karakter.

Efterskolens logo

Logoet kombinerer symboler som taleboblen (kommunikation og fællesskab), Røndes natur, solen (livskraft) og et ottekantet udsnit fra kultursalen – skolens samlingspunkt. De blødere former, ift. højskolen, giver et kreativt og mindre formelt udtryk, der appellerer til en yngre målgruppe.

Rønde Højskole og Efterskole ligger i den naturskønne by Rønde ved Mols Bjerge. Begge skoler lægger vægt på fællesskab, faglig udvikling og personlig vækst.

Højskolens logo

Logoet tager udgangspunkt i højskolens karakteristiske arkitektur og indeholder også symboler som landskab, sol og en stigende form, der symboliserer udvikling. De mere kantede former appellerer til en ældre målgruppe.

To skoler – én samlet designløsning

Løsningen består i to visuelle identiteter, der deler fælles elementer som farver og typografi, men adskiller sig gennem forskellige primærfarver, som afspejler hver skoles målgruppe. Logoerne har et fælles udgangspunkt, men benytter forskellige symboler og former, der understøtter hver skoles unikke karakter.

 

Derudover er der designet en række grafiske materialer samt to separate hjemmesider – udviklet ud fra samme designgrundlag, men tilpasset hver skoles behov og udtryk.

Visuel identitet Webdesign Grafik og illustrationer Interfacedesign (UI/UX) Wireframing Brand identitet Logo design Example Text Example Text
Visuel identitet Webdesign Grafik og illustrationer Interfacedesign (UI/UX) Wireframing Brand identitet Logo design Example Text Example Text